Ofte stillede spørgsmål
Hvilke køretøjer og motorstyringer tilbyder i filer til?
Vi tilbyder filer til tusindvis af køretøjer og ECU typer. Herunder bl.a. Bosch, Siemens, Delphi, Denso og mere.
Skal jeg bruge software til at programmere jeres filer?
Nej, der skal ikke bruges andet software, end det som følger med tuningsværktøjet.
Hvilket værktøj anbefaler i til at læse og skrive ECU og TCU?
Vi har gennem årene arbejdet med en bred vifte af flashværktøjer, herunder KESS/K-TAG, CMD, FGTech m.fl. I dag er vores primære og anbefalede værktøj Autotuner Tool.
Årsagen er, at Autotuner understøtter langt de fleste moderne ECU- og TCU-styringer, samtidig med at udlæsning og skrivning foregår meget hurtigt og stabilt. Derudover oplever vi, at Autotuners tekniske support er kompetent og responsiv, hvilket er afgørende i en travl arbejdsdag.
Vi understøtter dog også samarbejde med forhandlere, der anvender andre anerkendte værktøjer.
Hvor længe går der før jeg får tuningsfilen retur fra jer?
De fleste tuningsfiler leveres inden for 20 min. I tilfælde af mere komplekse opgaver kan leveringstiden variere.
Hvad koster det at bruge jer som leverandør af filer?
Du betaler per fil du skal bruge. Vi har ingen faste månedlige betalinger eller abbonnementer.
Du kan finde vores prisliste her:
Hvad skal jeg bruge for at begynde at tune biler?
For at komme i gang med chiptuning er det vigtigt at have det rette udstyr. Først og fremmest skal du bruge et tuningsværktøj, der kan udlæse og programmere køretøjets ECU og TCU.
Derudover anbefales en kraftig og stabil 12V strømforsyning, der kan levere minimum 100A, så spændingen holdes stabil under hele programmeringsprocessen.
Endelig kræves en computer (PC) til håndtering af tuningfiler og kommunikation med flashværktøjet.
Hvad er forskellen på Master og Slave værktøj?
Master Tool:
Med et Master værktøj får du ukrypterede filer, som du frit kan redigere selv eller sende til en valgfri tuningsfil-leverandør.
Slave Tool:
Med et Slave Tool læser og skriver du krypterede filer. Disse filer kan kun redigeres af en specifik Master, som udpeges ved køb af værktøjet.
Dit Slave Tool er sådeles knyttet til denne Master.